Uledsagede flygtninge

Uledsagede flygtninge

Opgangsfællesskab

Høng Erhvervsskole driver et opgangsfællesskab på Kulbyvej 7-9 + 14b samt Fynsvej 4 i Høng. Opgangsfællesskabet er et tilbud til uledsagede flygtningebørn (mellem 15-18 år), som anvises efter aftale med deres hjemkommune.

Indflytning sker i opgangsfællesskabet umiddelbart efter godkendelse af den unges hjemkommune. Der udarbejdes handleplaner, som justeres løbende ud fra den enkeltes behov og udvikling. Støtten planlægges på faste ugentlige kontakter i den unges lejemål. Der ydes individuel støtte til kontakt med myndigheder, sprogskole, uddannelsessteder og andre relevante eksterne parter. Desuden ydes der støtte i privatøkonomi, indkøb, madlavning mv. – og der arbejdes med at igangsætte og fastholde sociale aktiviteter, både i opgangsfællesskabets fællesrum og i nærmiljøet. Regelmæssigt og mindst hver 6. måned udarbejder Høng Erhvervsskole en statusrapport.

 

 

 

 

 

Top